Barnevognskæde med dyr

Jeg var til barnedåb hos min lille fætter i weekenden, og moderen havde ønsket sig en barnevognskæde – og gerne hjemmelavet, da hun fandt ud af at det nok godt kunne lade sig gøre 🙂

Jeg har anskaffet mig Maja Hansens tre bøger, “Hæklede dyr”, “Flere hæklede dyr” og “Nye hæklede dyr”, alle tre er fyldt med supersøde opskrifter – og har man en smule erfaring med amigurumi-hækling og en helt masse tålmodighed er det lige sagen!

Tjek mere om bøgerne her

Da mulighederne af dyr er mange, og de alle sammen er søde på hver deres måde, var det svært at vælge. Og skulle de passe sammen, skulle de laves i naturlige farver eller i fx blå og grønne farver?

Til sidst endte jeg med at tage de tre dyr jeg synes der var sødest, og som i naturlige farver godt kunne gå til en dreng. (fx ikke en pink flamingo eller en lyserød gris – selvom det jo er absolut ligegyldigt, men moderen havde ønsket den i blå-grønlige farver.)

Mød Vaskebjørnen Vagn, Tigeren Tim og Frøen Frode!

IMG_3386

Jeg har lavet selve kæden på elastiksnor (5mm) og brugt træperler i natur, grønne og blå nuancer. Perlerne er fra hhv. Panduro Hobby og Tiger (I tiger kan man få blandede poser farvede træperler til 10kr!!). Jeg har sat en krokodilleklips i hver ende, bundet med en knude som er gemt væk i nærmeste perle.

Kæden måler ca 45 cm (og er elastisk), og dyrene er lavet i 100% bomuld.

Maja Hansen limer filtdelene (øjne, snuder osv) på sine dyr, men jeg synes, da det er til en baby, er lim en dårlig idé. Filtdele er derfor syet på med sytråd.

Og en kæmpe tak til min veninde, Line, der har syet Vaskebjørnen Vagn og Tigeren Tim sammen. – Vi leger med tanken om et lille firma, hvor vi fremstiller hæklede ting, jeg hækler og hun syer sammen (En fantastisk fordeling, hvis du spørger mig!)

Vi har endda været så dristige at bestille firma-mærkater – og der kom også ét på barnevognskæden.

IMG_3212 IMG_3391

Mærkaterne er bestilt hos Scannex, da de havde den skrifttype vi bedst kunne lide. Jeg har dog også hørt godt om Ikast Etiket. Vi gav 140kr for 75 mærkater. (inkl. forsendelse)

Se evt mere af det vi har lavet indtil videre på Instagram, #osogand

God fornøjelse med hæklerierne, og send meget gerne billeder af jeres bud på en barnevognskæde!

R.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s