Opskrift på enkel savlesmæk

Dette er den første opskrift jeg selv har lavet – da det er en helt ny verden, er det stadig meget simpelt.

Jeg har arbejdet videre med den opskrift på hagesmækker jeg har fået af min mor, som du kan se her. Savlesmækkerne er lidt mindre og med rund kant i stedet for firkantet. Jeg lavede den fordi jeg ønskede en lidt mindre savlesmæk, og mange af dem der allerede er på nettet bliver meget hurtigt for nuttede og tøsede, hvis man også gerne vil lave en savlesmæk til en lille dreng. Denne smæk er helt simpel, og det er kun fantasien der sætter grænser for farvesammensætning 🙂 savlesmækker

OPSKRIFT PÅ SAVLESMÆK:

Hækleinfo:

– bomuldsgarn 8/4, nål 2,5-3,0

– Farveskift: skift farve efter hver anden gang (lm-rækken tæller som første række ifm farve). Lad garnet løbe med op, så slipper du for at hæfte så mange ender 😉

– Vend hver række med én luftmaske (lm)

Slå 13 lm op (12+ 1 vendemaske)

1) 2 fm i 2. lm fra nålen, 10 fm, 2 lm i sidste m (14)

2) 2 fm i 1. m, 12 fm, 2 fm i sidste m (16)

3) 2 fm i 1. m, 14 fm, 2 fm i sidste m (18)

Fortsæt på denne måde med udtagninger i første og sidste m, indtil der er 36 m på rækken

4-15) 1 fm i hver m (36) => 12 farvestriber i alt

16) 1 fm i næste 12 m (12) => start på snip1

17-29) 12 fm (12) => 7 smalle farvestriber til snip1

Vend arbejdet og start i modsatte side

30) Lac 1 fm i 12. m fra nålen, og 1 fm i hver m ud til kanten (12 m bred) => start på snip 2

31-44) 12 fm (12) => 7 smalle farvestriber til snip 2

Bryd garnet og hæft ender

KANT OG BINDEBÅND

Lav musetakker hele vejen rundt, når du er midt på øverst på hver side af de to snipper, slås 67 lm op og hækl 66 fm tilbage. Når du er hele vejen rundt, bryd garnet og hæft ender.

Mussetakker:

Slå 3 lm op. 1 fm i 2. lm, 1 fm i 3. lm, fastgør med en fm på smækken (i passende afstand – ikke for stramt!)

Rigtig god fornøjelse!

Forresten…. Jeg er meget interesseret i at se hvad I har lavet ud fra denne opskrift, så send mig meget gerne en kommentar/billeder! 🙂

R.

P.S. Vær opmærksom på gældende regler for copyright (se OM)

Reklamer

En tanke omkring “Opskrift på enkel savlesmæk

  1. Pingback: Blå baby-bubbles | Finurlige Farver

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s